Forskning inden for langrend er en intens kamp for at søge at vinde sekunder under konkurrencer. Atleten i denne sport skal overvinde tre store ydre kræfter: kraften i blæst , tyngdekraft i stigningerne og friktionskraft mellem skien og sneen. En skiløbers præstation i konkurrence kan være markant præget af valg og brug af ski og glidevoks.
Ved at bruge mere aerodynamiske og stramme dragter du opnår en stor præstationsfordel. Svævehastighed bidrager til en væsentlig del af succesen, da den allerede demonstreres i disse verdensmesterskaber, der finder sted i Falun, Sverige. Emnets betydning illustreres af forskning, der viser, at blandt en gruppe atleter på samme niveau kan materialet tippe balancen i de resultater, de kan opnå.
Hver sæson bruger verdensklasseatleter meget tid sammen med deres "Skiman" (teknikere, der forbereder skiene) for at finde de bedst mulige ski til deres individuelle teknik og de forskellige pister, samt til pistens forskellige karakteristika og sne. Betydningen af glidning i langrendskonkurrencer er betydelig, da fejlmarginen mellem succes og ikke opnå en plads på podiet er meget lille. I de fleste internationale langrendsløb er tidsforskellen mindre end 1% adskiller først fra fjerdepladsen. Sneens friktion kan være en afgørende faktor for ydeevnen og vigtigere end aerob kapacitet af den pågældende atlet, er det meget vanskeligt videnskabeligt at påvise, hvor meget det kan eller ikke kan give os en forbedring i præstationen, men vi kan bekræfte, at alle de atleter, der eksperimenterer med hurtigere ski, siger det samme, et løb på passende ski er meget forskellige.
At højne fagligheden er en synlig udfordring, i øjeblikket har næsten alle de dominerende lande investeret en lastbil til deres teknikere for at klargøre deres ski i deres egne laboratorier. Landshold er begyndt at bruge flere penge på deres servicepersonale for at optimere arbejdsforholdene. Konstant forbedring og udvikling ser ud til at være afgørende for at forblive på toppen af hitlisterne.
Langrend er en livsstil
Konkurrence-langrend har en lang tradition i Skandinavien fra anden halvdel af 19-tallet, sporten blev mere organiseret i Norge. Det første 50 km løb i Oslo, kaldet Husebyrennet, startede fra Majorstua og fandt sted den 7. februar 1888. Siden da er populariteten af forskellige langrendsarrangementer steget støt gennem det seneste århundrede. Den største sportsbegivenhed i Sverige, “Vasaloppet, tiltrækker 60,000 deltagere i løbet af konkurrenceugen. Lige så sigende er det, at alle 17,000 tilmeldte til det norske Birkebeinerrennet-arrangement blev dækket blot en time efter tilmeldingen åbnede i 2012. Det er to imponerende eksempler på langrendsløbets popularitet i Skandinavien.
Dominatorerne af denne sport
På højeste niveau kræver langrendsløb seriøs forberedelse af atleterne samt forskning og udvikling af supportteamet for at få succes.
Norsk Langrends-, nordisk kombineret og skiskydningsatleter bidrog med 14 medaljer (8 guld, 5 sølv og 2 bronze) ved Vinter-OL 2010 i Vancouver. Også hvis vi ser på ski-VM i Vancouver. Årets fond og skiskydning 2013 var meget succesfulde for Norge såvel som den, der netop er færdig i Sverige (i sidstnævnte har de tilføjet i alt 14 medaljer mere mellem 9 guld, 2 sølv og 3 bronze kun i langrend stå på ski) . I alt 117 medaljer i de sidste 10 verdensmesterskaber (ikke inklusiv dette sidste verdensmesterskab) bekræfter Norges lederskab inden for disse modaliteter. En af grundene til disse fortsatte flotte præstationer kan findes i klare målorienterede forskningsprojekter i hele Norge. Udover universiteterne og højskolerne med skiuddannelser er der det norske olympiske idrætscenter, som har ansvaret og myndigheden til at udvikle topsporten i landet.
